De tre elementer i Fælles Faglige Begreber

Fælles Faglige Begreber består af elementerne begrebsklassifikationer, uddata-specifikationen og system til system-kommunikation.

Fælles Faglige Begreber består overordnet af tre elementer:

Begrebsklassifikationer:

Sammen med kommunale arbejdsgrupper og Socialstyrelsen har projektet udvalgt nogle specifikke begreber, som anvendes i sagsbehandlingen og under leveringen af sociale indsatser. Begreberne er blevet forsynet med hver deres unikke kode, en term og i de fleste tilfælde en definition.

It-leverandørerne kan hente og bruge de klassificerede begreber og bruge dem i de forskellige fagsystemer. På den måde kan vi understøtte, at begreberne bliver de samme på tværs af systemerne, og at der etableres et fælles sprog på området.

Uddataspecifikationen:

Begrebsklassifikationerne er samlet uddataspecifikationen. Denne gør det muligt for kommunerne, at trække data ud af it-fagsystemer på en sammenlignelig måde.

System til system-kommunikation: 

På sigt vil der blive udviklet en løsning, som skal sikre kommunikation og udveksling af data mellem forskellige it-fagsystemer på området.